Om fotografen

Presse omtale fra lokalavisen

Vagn Sangill  ”still going strong” – nu også som kunstfotograf !

Vagn Sangill har i 23 år drevet sit håndværk som selvstændig portrætfotograf i Helsinge – sidste år tog han for første gang sine kunstbilleder med på udstillingen ”Pyramiden” i Gilleleje, og det var en succes. Det er senere blevet til udstilling på ”Gallerierne” i Hillerød.

Herefter tog Vagn Sangill (Foto 007) for alvor det nye medie under sine vinger - KUNST. "Jeg har længe gået med tanker om, at mine billeder kunne blive til kunst og betragtet som sådan. Her taler jeg ikke kun om portrætfotoet i sin egentlige forstand, men jeg har tilført billederne en særlig  løsning, som kommer ind under kategorien - unika kunst", udtaler Vagn Sangill.

"Det har taget mig lang tid, at finde frem til den stil der kommer til, at være et grundlæggende fundament i mine kunstbilleder, som jeg nu vil sætte til salg i den forhåbning om, at mine billeder kommer til, at pryde mange hjem og firmaer", fortsætter Vagn Sangill.

Den første serie, der kom på banen, er nøgne kvinder med et pikant islæt og i meget stærke farver. På billederne vil modellerne opnå en total ukendelighed og derfor også en anonymitet. Billederne er alle monteret i sorte rammer, som vil gøre sig godt på de fleste vægge. De vil blive produceret både på lærred og papir. De er samtidig opklæbet på en speciel formboardplade og lamineret, så de kan tørres af med en fugtig klud. Denne løsning er umiddelbart garanteret til at holde minimum 70 år, så hvad der sker derefter – "det bliver helt sikkert ikke mit problem", lover Vagn Sangill med et smil i øjet.

"Det vil også blive et produkt, vi vil tilbyde til de kunder, der ønsker at få lavet et billede af sig selv på denne måde – så var det måske osse lidt ”nemmere”, at få et kunstbillede af sig selv til at hænge i stuen, hvis man gerne ville være en smule mere anonym." lyder det fra vagn Sangill.

Nogle af billederne kan allerede ses i Foto 007’s udstillingsvinduer.

Stilen er Vagn Sangill’s egen og derfor ikke ”kopieret”. Vagn Sangill håber, at man med tiden vil kunne genkende stilen og sige: "Det er er helt sikkert et Vagn Sangill billede!". Det er i den sammenhæng dog bedre at være en original end en kopi...

Der er som bekendt mange Mona Lisa’er, men der er kun een Leonardo da Vinci.

Obs. Siden er under opbygning, så ha' venligst lidt tålmodighed - på forhånd tak og go' fornøjelse med min fremtidige kunst !

OBS. Tryk på billederne der er ofte flere under en kategori !

 

Baggrundsmusik